FOTOS OG LOGOER
(Klik for at downloade)

____________________
PRESSEMEDDELELSE
(redigeret 14-12-2022)

McKinleys er tilbage på toppen! 


Det legendariske Aalborg-band McKinleys er atter på landevejene - og er klar til at give den max gas til den fedeste 70'er fest!


Bandet blev dannet helt tilbage i 1966, og varemærket har i alle årene været gennemarbejdede, flerstemmige vokal­arran­ge­men­ter med inspiration fra verdensnavne som Beach Boys, Queen og Eagles.

En sådan vokalside høres kun sjældent på den danske musikscene. Alle seks bandmedlemmer bidrager til vokalarbejdet med veteranen Jan Grau – medlem siden 1968 - som den selvfølgelige frontfigur.

I 2022-udgaven er McKinleys klar med to spritnye indspilninger og to genindspilninger af tidligere pladehits - for McKinleys har en glorværdig pladekarriere bag sig:

– Det begyndte i 1972. Det år debuterede vi på vinyl med sangen Song Of My Friends. Året efter, i 1973, udgav vi albummetPick Up Passion, fortæller Jan Grau.

Siden gik det slag i slag med otte singleplader og fem albums, der udkom i perioden 1973-1980. Mere end 50.000 solgte plader er det blevet til. Topsælgeren var opsamlings-albummetNew Shoes For The Old Suit fra 1979 med 25.000 eksemplarer.

- Publikum har taget lige så godt imod de fire nye indspilninger, som de har modtaget alle tidligere. I løbet af corona-nedlukningen har jeg fortalt lidt om McKinleys på de sociale medier. Og derfor ved jeg, at der findes folk derude, som stadigvæk husker os. Vi har derfor glædet os meget til at møde dem igen, og det var en fornøjelse, da vi i foråret 2022 for alvor kom igang med koncerterne igen.
De to nye numre er ”Motown” skrevet af Steen Christensen fra Dodo & The Dodoes, Ivan Petersen samt Mogens Binderup samt ”Can’t Stop Dreamin’ ” skrevet af Morten Dybdahl. De to genindspilninger er: "Let’s Hang On" (The Four Seasons 1965) og Ivan Pedersens sang fra 1982 ”Ta’ Mig”.

Ivan Pedersen var blandt stifterne af McKinleys. Han har som bekendt skabt sig sin egen imponerende karriere inden for populærmusikken, siden han forlod McKinleys i 1980.

Det oprindelige McKinleys holdt for første gang pause for over 40 år siden, men blev gendannet i 2004 og spillede over alt i Danmark til udsolgte halballer frem til 2019. I den periode blev det også til nye pladeudgivelser: I 2009 blev nummeret ”Love On The Moon” sendt på gaden sammen med tre andre numre: ”Hannah”, ”Elenore” og ”Dirty Tricks”. Orkesterets 50-års jubilæum blev fejret i 2016 med en kæmpebal i Vejgårdhallen i Aalborg. 

– Nu skriver vi 2022 og der er gået et par år, hvor der har været stille omkring McKinleys - men jeg er på ingen måde færdig med konceptet, fastslår Jan Grau.

Jeg sender i den forbindelse en venlig tanke til andre nulevende af det oprindelige McKinleys: Ivan Petersen, Per Lunen og Henning Hansen. De har tilstået mig rettighederne til både bandnavn og logo.

Det er lykkedes Jan Grau at finde en flok dygtige musikere, der deler hans glæde ved den pop-, rock- og discomusik, som udgør McKinleys-repertoiret.

Besætningen anno 2022 er:
*  Jan Grau,
lead vocal
*  John Ellekrog, guitar, vocal
*  Anders Krone Heinze, bass, vocal
*  Jørn Gammelby, guitar, vocal
*  Lars Olsen, keyboards, vocal
*  Bo Berg, trommer


Ring til Jan Grau (tlf. 20 750 761) - eller send ham en mail på grau@mckinleys.dk for yderligere info og forespørgsler.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Referencer, anbefalinger og udtalelser fra
arrangører, medier og publikum:


Jørn Kaae Eriksen, arrangør, Spillestedet i Blokhus:

SPILLESTEDET BLOKHUS vil gerne sige tak for en fantastisk aften.

Stemningen var virkelig i top, og vi er klar i 2023.

Til andre arrangører kan vi fra SPILLESTEDET BLOKHUS kun sige: Go for it. !!

 

Knud Havnstrup, Aarhus - efter koncerten i Grenå:

Tak for et fantastisk genhør. Dejligt at genopleve den glade musik fra ungdomstiden.

  

Søren Andersen, journalist, Jyllands-Posten:

Hvis man nu var lidt nervøs for om Jan Graus nye McKinleys kunne leve op til forgængerne, så blev de bange anelser da godt nok gjort til skamme, da bandet fredag kunne opleves i Grenaa Bowlingcenters Sportsbar. To fremragende sæt med de allerbedste sange, fremført af gode musikere og med solidt vokalarbejde, som viste, at der er slidt og slæbt i øvelokalet.

Der er masser af spillejob til jer fremover …Tak for sangene!

 

Else Marian Clausen efter koncerten i Hjallerup:
Tusind tak for en dejlig aften. Indsat på livsglædens konto.                         
McKinleys hører til i min ungdom – og sørme også nu i min seniortilværelse  <3  <3

Fritz Jensen, Radio Djursland efter koncerten i Grenå:
Jo, det var en super god aften - og dejlig at høre de gamle numre igen.
Jan Grau kan jo bare det der!

Pia Egedal efter koncerten i Hjallerup:
Tusind tak for endnu en skøn aften. Jan Grau har det som en fisk i vandet på den scene –
det er så dejligt at se, og sikke en stemme han stadig har. Jeg er så glad og imponeret.
McKinleys er en fornøjelse at opleve med deres glæde og sjove kommentarer.
Det er bestemt ikke sidste gang, vi kommer!

Hugo Michelsen efter koncerten i Hobro:
Flot, flot musik – og ikke mindst fin sang! Godt gået, Jan Grau og Co.

Bodil Klausen efter koncerten i Ebeltoft:
I gjorde det til bravour – Super god - og varm aften!


Jørgen Jensen, Aalborg:

Tillykke til Jan og bandet. Stærkt gået. 🎶🤗

 

Fritz Jensen, Radio Djursland:

Jo, det var en super god aften - og dejlig at høre de gamle numre igen. Jan Grau kan jo bare det der!

 

Inge Marie Heinze, Lundby:

Tak for en forrygende festlig aften 👏💃
De gamle danseben er trætte i dag 🙈😊


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


I november 2022 spillede McKinleys i Hjallerup Kulturhus - og her er anmeldelsen fra Pressefoto.dk:

Det er så befriende, når overskriften er 'underholdning' og resultatet svarer til det. Fredag aften i Hjallerup Musikforening var ingen undtagelse, og det talstærke publikum blev til fulde underholdt fra første færd.

Maden var, som sædvanlig lækker, miniburgers og lidt tapas fra Ny Standard, og ud fra tilstrømningen til buffeten at dømme, så var det en stor succes, også blandt det grå guld. Ja, og velsmagende må jeg så også tilstå, det var.

Således opfyldt af delikate delikatesser fra det bugnende madbord, blev den dejlige sal i Hjallerup Kulturhus langsomt fyldt op, og efter en munter velkomst af musikforeningens næstformand Søren Bak, entrede McKinleys scenen.

Et band, der har over 50 år på CV-er, dog med skiftende besætninger. Intet mindre end 6 musikere skulle der til, og med den 73-årige Jan Grau som lead singer og frontmand blev vi gennem knapt 2 timer underholdt med det ene verdenshit efter det andet fra 60'erne og 70-ernes hitlister. Intet hit var for stort til McKinleys. Vi fik strofer fra Beach Boys, Hollies, Eagles, Queen, Monkeys og mange andre samt enkelte af gruppens egne numre - alt sammen med godt orkestreret flerstemmigt kor. Præcist, som i gamle dage.

Dejligt med den spontane genkendelse, og publikum elskede det. Der blev klappet, vippet med fødder og gynget med kroppen hos de siddende, og enkelte tog det etablerede dansegulv i brug. Jo - vi var tæt på stemningen tilbage fra for 50-60 år siden..

Nok har McKinleys mistet lidt af pusten, og Jan Grau lidt af stemmen, men - hvad andet kan man forvente, og når nu Hjallerup Musikforening skaber underholdning, så er det den, man skal glædes over. Gennem årene er der skiftet besætning i bandet, men de nuværende - Jan Grau, Jørn Gammelby, John Ellekrog, Lars Olsen, Bo Berg og Anders Krone Heinze - ja, de er tro mod det oprindelige lydbillede, og det var meget klædeligt.

Tak for en god og underholdende aften - og god vind fremover til McKinleys.



---------------------------------------


Faktaboks I:

Ny musik:

Under corona-nedlukningen har McKinleys indspillet to helt nye numre:

”Motown” (musik og tekst: Steen Christensen (tidligere Dodo & The Dodos)/Ivan Petersen/Mogens Binderup) og “Can’t Stop Dreamin’ ” (musik og tekst: Morten Dybdahl Larsen).

Herudover har McKinleys genindspillet en ny og opdateret version af The Four Seasons-hittet: ”Let’s Hang On” - et hit for McKinleys tilbage i 1975, samt McKinleys’ eget hit fra 1982 ”Ta’ Mig”.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Faktaboks II:

Meritter og resultater:

  • I 1975 fik McKinleys en første hitliste-placering som nummer syv på ”Tipparaden” med singlen ”Let’s Hang On”.
  • Albummet ”McKinleys” fra 1977 solgte mere end 20.000 eksemplarer.
  • Singlen ”Elenore” fra 1976 hittede med en flot tredjeplads. Nummeret er med på CD’en ”Eldorado 2” med reference til Jørgen de Mylius’ populære radioprogram.
  • McKinleys debuterede på TV med sangen ”Dirty Tricks” i Dan Turells og Edmont Jensens legendariske musikprogram ”Derudaf”.
  • Det blev til flotte anmeldelser og stor interesse fra udlandet, da albummet ”Ballroom Heroes” blev sendt på gaden i 1978. Samme år turnerede McKinleys i både England, Sverige, Norge og Tyskland. Højdepunktet i perioden med udlandsturneer kom i London, hvor McKinleys spillede for 2.000 publikummer i Empire Ballroom på Leicester Square i hjertet af London.
  • I 1979 udgav McKinleys et opsamlingsalbum – ”New Shoes For The Old Suit”. Dette album solgte 25.000 eksemplarer og indbragte orkesteret en velfortjent sølvplade.
  • Det oprindelige McKinleys’ afskedskoncert blev holdt nytårsaften 1979 på "Daddy’s Dance Hall" i København.
  • McKinleys deltog ved det Danske Melodi Grand Prix i 1980 med sangen ”Robin Hood” og udgav samme år et album med samme navn.
  • McKinleys indspillede en ny single ”Ta’ Mig” i 1981 og tog på sommertur i forbindelse med den.
  • McKinleys blev gendannet i 1991 for en enkelt aften i forbindelse med en ”60’er Galla” i Aalborghallen
  • McKinleys har solgt i alt mere end 50.000 plader og var i flere år blandt landets mest efterspurgte og underholdende live bands.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Faktaboks III:

Varemærket McKinleys:

Er man festarrangør og allierer sig med et orkester som McKinleys - hvad er det så, man får?

Svaret er: En stribe iørefaldende popmelodier leveret over 2 x 60 minutter (eller efter særskilt aftale), Jan Graus dejlige leadvokal omgivet af sublim korsang og harmonier samt solid, kompetent musikledsagelse. Det var de selvsamme elementer, der i 1970’erne gav McKinleys en enestående popularitet og sound.

Vi kan med sikkerhed sige, at konceptet holder helt frem til i dag. I årene mellem 2011 og 2019 har et genforenet McKinleys turneret landet tyndt til nostalgifester, halballer, byfester og/eller festivals med masser af rock, pop og disco på repertoiret. Og publikum kunne fortsat lide det, de hørte og så på scenen.

McKinleys har altid dyrket den gode, nære kontakt med publikum, og formår at underholde med anekdoter, bandsjov og drillerier imellem musiknumrene. Alt sammen noget, der hører med til en god koncertoplevelse.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Faktaboks IV:

Medlemmer af McKinleys i tidens løb:

Bandet blev dannet første gang i 1966 af Ivan Pedersen (trommer og leadvokal), Per Lunen (bas og vokal), Jørgen Høst (guitar og vokal) samt Frank Nielsen (leadguitar og vokal).

I slutningen af 1960’erne var der mange udskiftninger i bandet, men fra 1971 indfandt en større grad af stabilitet sig. Da bestod orkesteret af Ivan Pedersen, Per Lunen, Jan Grau (leadvokal), Henning Hansen (guitar og vokal) og Torben Dahl (keyboards og vokal). I 1975 indtrådte den kendte musiker og impresario Carl ”Calle” Nielsen (keyboards og vokal) i stedet for Torben Dahl, mens Peter Kristoffersen (bas og vokal) overtog bassen efter Per Lunen i 1977.


I 2004 blev McKinleys genforenet med en besætning nær den oprindelige: Jan Grau (leadvokal), Torben Dahl (keyboards), Henning Hansen (guitar) og Peter Kristoffersen (bas). Jan Sandberg blev stand-in for trommeslager Ivan Pedersen, der havde travlt med sine egne bands og soloprojekter.

I 2011 indtrådte Kurt Riber (keys og vokal) efter først Calle Nielsens og siden Torben Dahls alt for tidlige død. Peter Kristoffersen døde i 2021.

Nu er Jan Grau klar med et nydannet McKinleys - med denne besætning ud over ham selv:

  • John Ellekrog (guitar, vokal)
  • Anders Krone Heinze (bas, vokal)
  • Jørn Gammelby (guitar, vokal)
  • Lars Olsen (keyboards, vokal)
  • Bo Berg (trommer, vokal)

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Faktaboks V:

Reklamejobs:
Den store popularitet, McKinleys oplevede i 1970'erne, udmøntede sig også på anden vis end koncertturneer og pladeudgivelser. Gruppen komponerede således musik til biograf-reklamen "Sig Jolly til din Cola" for Jolly Cola, og lavede en jingle til Essos reklamekampagne "Put en tiger i tanken".
McKinleys blev også benyttet i reklamer for bl.a. tøjproducenten Lee Cooper og Jägermeister.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Faktaboks VI:

Pladeudgivelser:

Albums:

 

Singler:

  • 2021 – “Motown” / “Let’s Hang On 2021” / “Ta’ Mig 2021” / “Can’t Stop Dreamin’” (EP)
  • 2009 – ”Love On The Moon” / ”Hannah” / “Dirty Tricks” (Remastered) / “Elenore” Remastered) (EP)
  • 1982 – ”Ta’ Mig” / ”Hold Da Helt Ferie” (single)
  • 1980 – "Robin Hood" (single)
  • 1978 – "What Do You Think" (single)
  • 1978 – "Cheek To Cheek" (single)
  • 1976 – "Elenor"/"No Queen No More" (single)
  • 1976 – "Let´s Hang On"/"Don't Make A Fool Of Me" (single)
  • 1975 – "You Can Do Magic"/"Woman" (single)
  • 1973 – "Jessabell" (single)
  • 1972 – "Song Of My Friends"/"One Way Out" (single)

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


SIDSTE NYT 

 

Universal Music har i 2022 lagt alle de originale LP’er ud på diverse play-sider (undtagen "Pick Up Passion", som ligger hos et andet pladeselskab).


- - - - - - - - - - - - - - - - - - -


VIL DU VIDE MERE:


Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/McKinleys


Anmeldelse fra Pressefoto.dk: https://www.mckinleys.dk/presse.html#anmeldelse