Jan Grau

 
 
 
 

Vi er på vingerne igen!

McKinleys er et af Danmarks ældste poporkestre - Vi har eksisteret siden 1966.

Op gennem 70'erne blev McKinleys især kendt for at spille pop-rock og for sine liveoptrædener, bygget op over gennemarbejdede, flerstemmige vokalarrangementer med reference til navne som Beach Boys, The Beatles og Queen.

Som liveorkester optræder McKinleys i dag stadig både med egne kompositioner og med populære hits fra bl.a. Eagles, The Four Seasons og The Hollies.

Op gennem 60'erne og især 1970'erne gav McKinleys koncerter overalt i Danmark, og turnerede i Sverige, Norge, Tyskland og England og var således med til at bane vej for andre danske poporkestre som Lolipops og Walkers.
I 1980 og 1982 deltog McKinleys i Dansk Melodi Grand Prix og efter en pause i 90'erne blev det til yderligere en musikalsk omgang i perioden 2004-2019 med 60'er-arrangementer og udsolgte halballer. 

I september 2016 fejrede McKinleys 50-års jubilæum ved en koncert i Vejgaard hallen. Besætningen ved denne optræden bestod af Jan Grau, Peter Kristoffersen, Henning Hansen, Kurt Riber Stevn og Jan Sandberg.

I dag (2022) består McKinleys af:

Jan Grau, Anders Heinze, John Ellekrog, Bo Berg, Jørn Gammelby og Lars Olsen
- og vi er SÅ klar til at give dig alle de gamle hits, du kender fra alle dine gamle McKinleys plader - og føre dig tilbage til de glade 60'ere og 70'ere.



Mød os på facebook:

https://www.facebook.com/mckinleys1966